Om foreningen

Andelsboligforeningen ligger på Tagensvej 116-126, 2200 København N og kaldes i daglig tale ABTG.

Foreningen blev stiftet den 9. november 1977 og tæller 173 andelshavere, fordelt på 170 boligandele og 3 erhvervsandele. Dertil kommer 3 lejeboliger og 6 erhvervslejemål. Den daglige drift varetages af vores egen varmemester, vores administrator www.wzn.dk og bestyrelsen.

Foreningen har ingen venteliste til andelsboliger !

Om ejendommen

Fællesareal

Sammen med vores to naboejendomme har vi et stort grønt gårdareal, kaldt Valhalla, som alle tre ejendommes beboere har adgang til.

Her findes cykelskure, tørrestativer, samt borde og stole, og  for enden af gården mod Rovsingsgade findes en lille legeplads.

Affaldscontainerne i forbindelse med cykelskuret er forbeholdt vores naboejendomme.


Parkering

Andelsboligforeningen har egen aflåste gård med parkeringspladser og ca. 25 garager til udlejning. Der kræves P-tilladelse for at holde i gården. Det er desværre ikke altid muligt at få en plads i gården.

Kontakt bestyrelsen, hvis du er interesseret i en garage.

Cykler kan parkeres i cykelskure i Valhalla, på cykelområdet for enden af gården mod Rovsingsgade eller i cykelkældrene under hhv. 118 og 126.


Kælderrum

Ejendommen har ikke loftsrum, ligesom der heller ikke findes faste kælderrum til lejlighederne. Der findes dog et større antal kælderrum i ejendommen, som det er muligt at leje.

Kontakt bestyrelsen, hvis du er interesseret.


Affaldshåndtering i ABTG

Der er affaldsskakte i alle opgange, i 116 og 126 findes disse på svalegangene og i 118 og 120 er der affaldsskakte mellem etagene.

I gården (parkeringspladsen) har vi affaldssortering sammen med vores naboejendomme. Fra 2018 inkluderer affaldssorteringen også bioaffald.  Der findes også papircontainere og bioaffaldscontainere ud for kældernedgangen under opgang 118.

Læs mere om sortering af affald på Købehavns kommunes hjemmeside


Vaskerier

Der er to vaskerier i ejendommen; i kælderen under 126 og i kælderen under 118-120.

Vaskerierne er pengeløse, hver lejlighed har en vaskebrik og forbruget opkræves månedligt sammen med boligafgiften. Det er muligt at anvende begge vaskerier for alle vores beboere.

Vasketider kan bookes på systemet i vaskekældrene, via app'en "E-vaskeri" eller på hjemmesiden e-vaskeri.dk.


TV og internet

YouSee's lille TV-pakke bliver betalt over huslejen. Du kan fravælge TV-pakken fra YouSee ved at kontakte bestyrelsen. Hvis en større TV-pakke ønskes, skal du kontakte YouSee.

I ejendommen har vi hurtig internet fra Parknet, du kan læse mere og tilmelde sig på parknet.dk, prisen er ca. 68 kr./måned.


Elevatorer

Der er elevatorer i opgang 116 og 126.


Kæledyr

Kæledyr er tilladt i ejendommen.